Ekspertkuskene tror på sig selv

V5 Nordic: Både Steen Juul og Nicolaj Andersen peger på egne heste, når den sikre skal finde i V5-spillet onsdag eftermiddag

Nicolaj Andersen tror, at han vinder med Monsun i Golden Cup-løbet på Charlottenlund Travbane onsdag eftermiddag. (Foto: Lasse Jespersen)
Nicolaj Andersen tror, at han vinder med Monsun i Golden Cup-løbet på Charlottenlund Travbane onsdag eftermiddag. (Foto: Lasse Jespersen)

Det er kuske med selvtillid, der udgiver V5-tips i Ekstra Bladet Onsdag. Således har både Nicolaj Andersen og Steen Juul valgt egne heste, som bud på dagens sikre vinder.

Lav din lynkupon her og spil med i V5 Nordic. Spilstop kl. 16.05

Steen Juuls opgave med Nelson Di Quattro (12 i V5-4) ser ellers svær ud.

- Spor 12 er spor 12, siger kollegaen Rene Kjær, der advarer mod at vælge Steen Juuls hest som ugarderet.

Det har kusken dog intet problem med:

- Nelson Di Quattro har gået godt trods svære spor, hvilket den også har her. Det er en rigtig god hest, som jeg tror er med helt fremme, siger han til Ekstra Bladet.

Nicolaj Andersen kører Monsun (4 i V5-5) for Henrik Thomsen.

- Jeg synes, hesten har vist god form, og her har vi et perfekt startspor, og med den værste modstander i anden række bag startvognen ser det godt ud her.

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer