Korvet Klintholm vender tilbage til travløbene ondag 28. december. Den tidligere danske rekordholder der ikke har været i løb siden 27. juni 2010 er for alvor ved at være klar efter den skadespause.
- Jeg ved endnu ikke, hvilket et af løbene, som jeg melder ham i. Der er flere opgaver, der passer til ham, siger hestens træner, Steen Juul, til Ekstra Bladet.
Træneren oplyser, at staldens helt store stjerne Classic Grand Cru lige nu holder vinterpause.
Derimod skal Neo Holmsminde gøres klar til en start i den svenske Gulddivision. Hesten skal starte i forbindelse med V75-løb i Halmstad nytårsaftensdag.
- Neo Holmsminde har passet sin træning og alt er helt normalt med ham, siger Steen Juul.