Flemming Jensen igen i centrum

V65 Aarhus: Nordjyden sidder bag Ekstra Bladets bud på en sikker vinder

Travkusken Flemming Jensen sender også hoppederbyvinderen Nobodybeatsthebeat til start i Aarhus. (Foto: Lasse Jespersen)
Travkusken Flemming Jensen sender også hoppederbyvinderen Nobodybeatsthebeat til start i Aarhus. (Foto: Lasse Jespersen)

Flemming Jensen får en travl weekend. Efter lørdagens løb i Malmø går turen mod Aarhus, hvor det danske V65-spil afgøres søndag.

Ekstra Bladet har nordjyden som dagens sikre med Indesign (8 i V65-3):

– Det er en hest, der har stor fordel af Aarhus-vejen rundt. Jeg ser køreturen som en vinderchance, siger han.

I hovedbegivenheden starter han Nobodybeatsthebeat (10 i V65-6), der starter hele 80 meter bag den forreste hest.

– Det er lidt af et forsøg med hende (billedet) på den helt lange distance, men jeg føler, at hun er en chance blandt de tre første. Bliver løbet taktisk, så tror jeg, at hun vinder. Men bliver det et løb, hvor hun skal spille med musklerne, så får hun det sværere, siger han.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav