Træner: Banen er alt for hård

Staldnyt: Flemming Jensen langer ud efter underlaget på Charlottenlund Travbane

Mathilde Trøjborg og Flemming Jensen ved en sejr på Charlottenlund Travbane i juni. (Foto: Lasse Jespersen)
Mathilde Trøjborg og Flemming Jensen ved en sejr på Charlottenlund Travbane i juni. (Foto: Lasse Jespersen)

- Den bane er alt for hård.

Sådan siger travtræner Flemming Jensen om un derlaget på Danmarks største travarena i Charlottenlund.

Det er problemer med Mathilde Trøjborgs hove, der har får Flemming Jensen til at komme med den udmelding. Hesten gik helt i stå i opløbet af det internationale løb N. J. Koster Memorial. Hendes hove var simpelthen tyndslidte.

- Det er jo også lidt utroligt, siger han til Ekstra Bladet.

- Sidste år startede hun 18 gange uden sko. Nu har vi startet hende tre gange på Charlottenlund Travbane, og så får hun problemer med hovene.

Han synes det er urimeligt, at det giver en stor bøde at trække en hest fra løbene, hvis træneren ikke vurderer, at banen er god nok.

- Hvis vi driver for meget på hestene i opløbet, så får vi en bøde. Men vi har ingen muligheder for at slette en hest fra løbene, hvis vi mener, at banen er for hård ved deres ben. Jo - med mindre vi lige har 5000 kroner per hest i lommen til bøderne, siger han.

- Det er jo ikke, fordi jeg bare vil slette, for jeg tager jo ikke en hest med til Lunden for bare at lade den udgå, men der er jo ikke andre end mig til at varetage hestens helbred.

- Derfor vil jeg tage det op på vores møde i Trænerforeningen i forbindelse i januar.

- Du ved jo, at banen er hård. Skulle du så ikke bare køre hende med sko?

- Jo. Det kan man sige. Og set i bakspejlet skulle jeg have gjort det. Men Mathilde Trøjborg er bedst uden sko, og det var et stort løb. Det var med til, at vi valgte at gøre, som vi gjorde.

- Men det er rigtigt. Vi må til at køre med sko i København, for jeg ønsker ikke, at mine heste skal komme i sådan situationer, siger Flemming Jensen.

Næste start klar
Flemming Jensen planlægger at starte Mathilde Trøjborg på Jägersro-banen i Malmø lørdag 26. november.

- Hun kommer til at løbe med sko denne gang. Heldigvis er hun ikke sat tilbage i træningen på grund af problemerne. Vores sandbane er ikke så hård, så jeg forventer hun er helt klar igen, siger træneren.



Ekstra Bladets Travnyheder er på ekstrabladet.dk/trav