Den danske travelites ældste medlem Inzaghi starter på søndag i V65-løbene i Aalborg. Her skal den i den hårdste klasse mod blandt andre hoppen Nobodybeatsthebeat, der igen får Birger Jørgensen i sulkyen.
Flemming Jensen kører nemlig selv Odyssee Eastwind. Desuden kommer Steen Juul med Neo Holmsminde, så der bliver nok at se til for Inzaghi.
Og den snart 11-årige travhest skal igen bevise for sin træner Jeppe Juel, at den hører hjemme blandt de bedste.
- Jeg har sagt det tidligere, at hesten skal ikke være et ringvrag. Kan han ikke løbe med de bedste, så stopper karrieren. Det vil de næste starter vise.
Aalborg-træneren nærer dog optimisme.
Hesten blev nummer to i sin sidste start på den svenske bane: Axevalla.
- Jeg var meget tilfreds med ham. Havde jeg troet lidt mere på ham og havde angrebet i opløbssvinget, så tror jeg, at vi havde vundet. Men det vigtigste var, at han gik som han gik. Jeg tror, at han er lige der, hvor han skal være.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.