Peak Performance var bare bedst

Månedens hest: Hoppederbyvinderen var så suveræn ved sejren, at Ekstra Bladet kårer hende til den bedste præstation i august

Johnny Takter var hovedårsagen til Peaks derbysejr. (Foto: Lasse Jespersen)
Johnny Takter var hovedårsagen til Peaks derbysejr. (Foto: Lasse Jespersen)

De to derbyvindere topper listen over travsportens præstationer i august. Normalt vil det åbne derby over 3000 meter blive vægtet højest, men Peak Performance var bare suveræn i hoppederbyet.

Her er listen over travsportens bedste præstationer vurderet af Ekstra Bladets redaktion.

5. Hardy Ribb
Træner: Christoffer Eriksson
Kusk: Christoffer Eriksson
Største præstation: Vandt løbet for den allerbedste klasse på derbydagen, hvor Classic Grand Cru gjorde det grove arbejde og blev nummer to.



4. Mathilde Trøjbrog
Træner og kusk: Flemming Jensen
Største præstation: Så var hun endelig tilbage. Efter løbspausen siden juni vendt rappe Mathilde direkte tilbage på vinderpladsen efter Hoppeelitens løb på Hoppederbydagen.

3 O'Grady
Træner: Gordon Dahl
Kusk: Birger Jørgensen
Største præstation: 1.12,3/1600 meter autostart på derbydagen. I et forrygende væddeløb viste O'Grady at den er Danmarks bedste fem-årig lige nu.

2 Peak
Træner: Kari Lähdekorpi
Kusk: Johnny Takter
Største præstation: Det var lige så meget kusken, som det var hesten, der vandt Dansk Travderby. Johnny Takter vandt sit tredje danske derby på bare fire år. Han fik placeret Peak perfekt og udnyttede konkurrenternes fejl.

1 Peak Performance
Træner og kusk: Steen Juul
Største præstation: Hun gik med tunge jernsko i Hoppederbyet, og hun bestemte hver en meter af løbet. Det er svært at være favorit i et derby, men Peak Performance løftede opgaven, og gav en indikation om, at der er mere i vente herfra.

Ekstra Bladets Travnyheder: ekstrabladet.dk/trav