Hurtigløberen i Gulddivisionen

V75: Neo Holmsminde er dansk repræsentant i topsprinterløb

Rappe hove. På Copenhagen Cup-dagen midt i juni løb Neo Holmsminde (th.) det hurtigste travløb nogensinde i Danmark. (Foto: Lasse Jespersen)
Rappe hove. På Copenhagen Cup-dagen midt i juni løb Neo Holmsminde (th.) det hurtigste travløb nogensinde i Danmark. (Foto: Lasse Jespersen)

Weekenden er travmæssigt helliget det svenske travderby. Der bliver V75-spil både lørdag og søndag, når selve derbyet køres.

Lørdag gælder det de almindelige divisioner, og i den fornemmeste klasse Gulddivisionen stiller en af Danmarks allerhurtigste heste op.

Vejledning: Sådan spiller du V75-lynspil



Det er Neo Holmsminde, der køres af Steen Juul. Hesten har 1.10,2 som rekord, og det er den hurtigste vindertid nogensinde på en dansk travbane.

– Hvordan er vinderchancerne?

– Det er altid hårdt i Gulddivisionen, og jeg håber, at vi kan få en god præmie, siger Steen Juul.

– Hvilke heste er de værste konkurrenter?

– Der er flere gode heste i løbet. Men det er nok Sebatian K og Alvena Pele, der er de hårdeste konkurrenter, og så gik Hardy Ribb også godt i søndags i Charlottenlund.

Her kan du spille din egen V75-kupon



– Startspor fem er vel svær at klage over?

– Ja. Det er okay, men ikke helt super. Vi skal ned og have en god position i feltet.

– Det er sprinterdistancen, og det er klart Neo Holmsmindes favoritdistance. Jeg tror, at han kan gå en tid på 1.11 – alt afhængig af, hvordan løbet køres, siger Steen Juul.

Ekstra Bladet har tre heste med på V75-forslaget.

Ekstra Bladets Travnyheder: ekstrabladet.dk/trav