Lyntoget på dårligt spor

V75: Den svenske midsommerfest flytter det storetravspil fra lørdag til søndag. Steen Juul har to heste med

1.10,2 var kilometertiden, da Neo Holmsminde og Steen Juul vandt Copenhagen Open først på måneden. (Foto: Lasse Jespersen)
1.10,2 var kilometertiden, da Neo Holmsminde og Steen Juul vandt Copenhagen Open først på måneden. (Foto: Lasse Jespersen)

Travhesten Neo Holmsminde (10 i V75-3) satte i seneste start banerekord på Charlottenlund Travbane og blev samtidig den hurtigste travhest nogen sinde på dansk jord.

Her kan du spille din egen V75-kupon

Steen Juuls hest gav i den start løfter om en stor fremtid –specielt set i det lys, at den var kommet tilbage efter en halsoperation. Den havde tidligere i karrieren problemer med at optage nok ilt –det ser ud til at være løst.

Derfor var det et slag i hovedet på Steen Juul og ejerne, at hesten trak startspor 10 i V75-gulddivisionen på søndag i Kalmar.

– Nej, det blev ikke et optimalt startspor. Men vi kan ikke starte optimalt hver gang. Fra det her startspor går vi ikke bare ud og vinder, og derfor håber jeg i stedet bare på, at han gør en god præstation, siger Steen Juul til Ekstra Bladet.

Træneren starter også Nesmil Hanover (8 i V75-7).

– Ham er jeg lidt tvivlsom på, for jeg synes ikke, at han var helt optimal i sidste start, siger Steen Juul.

Ekstra Bladets Travnyheder: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere