Store hattedag forude

Galopderby: Cantenac bliver kæmpe favorit i Dansk Derby

Kreativiteten er stor hos hattemagerne. (Foto: Jens Dresling)
Kreativiteten er stor hos hattemagerne. (Foto: Jens Dresling)

Søndag skal de høje hatte frem fra gemmerne, når Dansk Derby 2011 løber af stablen på Klampenborg Galopbane nord for København.

15 heste står klar i startboksene, når derbyløbet skal afgøres søndag eftermiddag. Og i branchen er der en hest, der står som klar favorit –Cantenac, der trænes af Bent Olsen, er på alles læber i disse dage.

– Jeg ser Cantenac som vinder på søndag. Han er i min optik feltets bedste hest. Han har vundet meget i år, og han har ikke gjort noget forkert hele året, så han er min klare favorit, fortæller Desmond Scarlett, der som jockey vandt Derbyet i 2001 med Cup Champion.

Det er ikke kun prestige og ære, der er på spil på søndag. Vinderen af Dansk Derby kan således indkassere 400.000 kroner.

Men Dansk Derby er først og fremmest traditioner.

– Det er enhver træners drøm at vinde derbyet. Der findes ikke noget større end det. Folk, der måske ikke ser galop til hverdag, kommer til derbyet, fordi stemningen er så speciel. Jeg vandt i 2001, og det var den største dag i mit liv med heste, siger Desmond Scarlett.



Mange hopper
Dansk Derby, eller Det Blå Bånd som det også kaldes, løbes over en distance på 2400 meter, eller godt halvanden omgang på Klampenborgs galopbane. Og i år er der mange hopper til start. Noget, der kan påvirke hingstenes forberedelser til løbet.

– Normalt bliver hingstene vist frem i paddocken inden løbet, mens hopperne bliver holdt separat. Men til Derbyet bliver de vist frem sammen. Det kan godt give lidt problemer, men man forsøger at undgå uorden i geledderne ved at lade hopperne gå bagest, så hingstene ikke kan lugte dem, fortæller galoptræner Betinna Wilson.

TV2 Sport søndag kl. 16.00



Ekstra Bladets travnyheder: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere