B-prøven var også positiv

Doping: Travhesten Lucky d’Finder fratages to sejre og præmiepenge for 32.500 kroner

Kaj Jensen og Lucky d'Finder. (Foto: Lasse Jespersen)
Kaj Jensen og Lucky d'Finder. (Foto: Lasse Jespersen)

Travhesten Luck d'Finder fratages to sejre og præmiepenge for 32.500 kroner. Det meddeler Dansk Travsports Centralforbund efter, at B-prøve i forbindelse med et løb på Billund Trav 5. maj lige som A-dopingprøven indeholdte stoffet Triamcinolonacetonid.

- Det er som forventet. Det er vist aldrig sket, at B-prøve ikke siger det samme som A-prøven. Nu må vi finde ud af, hvad der er hændt. Koncentrationen af stoffet er meget lille, siger Jeanette Jensen, der er hustru til travtræner Kaj Jensen.

Det er ham, der som træner har ansvaret for, at alt er i orden.

Det var parret søn, Casper, der kørte hesten til sejr i Billund 5. maj. Den sejr gav 7500 kroner, men da løbet samtidig var udtagelsesløb til et finaleløb 22. maj, som Lucky d'Finder også vandt, så fratages den første prømie på 25.000 kroner også fra ejeren Knud Christoffersen.

Ved sejren 22. maj er der også taget dopingprøve på hesten. Her har A-prøven også vist spor af Triamcinolonacetonid.

Rent papirmæssigt beholder hesten dog de indløbede præmier. Det betyder, at den starter i en højere klasse mod stærkere modstandere, selv om pengene altså ikke kommer ind på bankbogen.

Dansk Travsportens Centralforbund har endnu ikke færdigbehandlet sagen for Kaj Jensens vedkommende.

Ekstra Bladets Travnyheder: ekstrabldet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere