Travhest testet positiv

Doping: Lucky d’Findern havde forbudte stoffer i sig, da den vandt på Billund Trav 5. maj

Kaj Jensen og travhesten Lucky d'Finder er centrum i en dopingsag. (Foto: Lasse Jespersen)
Kaj Jensen og travhesten Lucky d'Finder er centrum i en dopingsag. (Foto: Lasse Jespersen)

- Ja. Det er noget lort. Det kom som et chok for mig, da dyrlægen dukkede op i går. Nu venter vi på svaret af B-prøven, og så er jeg sikker på, at der kommer en fornuftig løsning på det her problem. Før kan jeg ikke rigtig sige noget.

Kaj Jensen oplevede tirsdag alle travtræneres mareridt. Pludselig stod Dansk Travsports Centralforbunds dyrlæge H. C. Sørensen sammen med repræsentant for DTC.

Alt skulle endevendes på Hovhedegård Hestecenter i Støvring efter, at en dopingprøve foretaget efter Lucky d’Finders sejr på Billund Trav torsdag 5. maj var positiv. Det var spor efter stoffet Triamcinolonacetonid, der fik det svenske laboratorium i Uppsala til at slå alarm.

På DTC’s hjemmeside lyder det:

’Ved kontrolbesøget kunne DTCs repræsentanter konstatere, at alle forhold på stedet, blandt andet krav til medicinhåndtering, Hestepas og ajourføring af behandlingsjournal, var opfyldt uden anmærkninger.

Det kan endvidere oplyses, at Lucky d’Finder ifølge hestens behandlingsjournal ikke har været under veterinær behandling med stoffet Triamcinolonacetonid i løbet af de seneste 12 måneder.’

- Vi kommenterer ikke sagen yderligere, før vi kender resultatet af B-prøven, siger Peter Stenå fra DTC.

Lucky d’Finder vandt 7500 kroner i førstepræmie. Se løbet her

Svensk guld-hest også i dopinganklage
Det er ikke kun i Danmark, at der er problemer med grænseværdierne. Den svenske Gulddivisionshest Beanie M.M. har leveret en positiv dopingprøve i forbindelse med storløbet Oslo Grand Prix 15. maj.

A-prøven viser spor af oxazepam - en angstdæmpende angstdæmpende præperat. Amatørtræneren Morten Waage kalder det sabotage:

- Jeg håber, at folk forstår, at vi ikke kører 600 kilometer og så giver hesten et middel,så han ikke præsterer. Det her er negativ doping, siger træneren til Kanal 75.

Ekstra Bladets travnyheder finder du på ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere