Er Steen Juul for gammel

V5 Nordic: Steen Juul galopperede to sejre væk, men hev to andre hjem

Steen Juul glædede sig over to sejre på Charlottenlund Travbane. (Foto: Martin Timm)
Steen Juul glædede sig over to sejre på Charlottenlund Travbane. (Foto: Martin Timm)

CHARLOTTENLUND (ekstrabladet.dk): Det var op og ned for Steen Juul onsdag eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Udefra så det ud til, at to af Steen Juuls heste galopperede sikre sejre væk, men Danmarksmesteren var på pletten med to andre heste, så det blev alligevel en god dag for den 60-årige travkusk.

Med de to gange galop var der plads til en frisk kommentar fra kollegaen Rene Kjær, der i V5-3 udnyttede, at Steen Juuls Peak Performance galopperede ind i opløbet. I stedet var fynboen på plads med Sam Blågul.

- Jeg tror, at Steens hest havde vundet. Den havde alt sparret. Jeg tror, at Steen var for ivrig. Han er jo også oppe i årene nu, lød det fra Rene Kjær.

Den kommentar kunne Steen Juul ikke lade stå alene.

- Det er ligegyldig, hvilke fejl jeg laver. Så er det fordi, jeg er oppe i årene. Men jeg tager det nu, som det foregår. Passion (V5-1) galopperede, fordi hun hoppede over en skygge på banen, sagde Steen Juul.

Se Ekstra Bladets travside på ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer