En ny Mathilde?

Staldnyt: Flemming Jensen har fået storløbsvinderen Odette Vang i træning

Flemming Jensen blev sidste år kåret som årets træner og kusk. (Foto: Lasse Jespersen)
Flemming Jensen blev sidste år kåret som årets træner og kusk. (Foto: Lasse Jespersen)

Flemming Jensens udvikling af den danske travhest Mathilde Trøjborg, der vandt 15 af 18 starter i sidste sæson. Har virkelig fået flere andre hoppeejere til at spærre øjnene op.



Således modtog Flemming Jensen tirsdag aften endnu en hoppe til stalden. Det er Odette Vang, som kommer fra Bo Westergaards træningskvarter.



- 5-årige Odette Vang er mellem de bedste i sin årgang, så det bliver spændende. Hun har to andenpladser i år som resultat. Det er ikke en hoppe med mange sejre - kun to i alt, men den ene var, da hun vandt Jydsk 4-års Grand Prix for hopper, siger Flemming Jensen.



Startsporet er ingen katastrofe
Træneren sender staldens dronning: Mathilde Trøjborg ud i løb lørdag i forbindelse med Olympiatravet på Åby-banen. Hun starter i Hoppeeliten.



- Spor 11 er aldrig sjovt, men det er ingen katastrofe, for hun er stadig på det stadie, at hun skal have løb i kroppen.

- Jeg håber, at vi så har de gode spor til gode til, hun kommer i bedre form.



- Det bliver sikkert et defensivt løb, men hvis en svag hest kommer til spids, så kører jeg frem. Ellers er jeg ikke så nervøs, for hun har jo før vist, at hun godt kan afslutte godt, siger Flemming Jensen.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav