Kritik af onsdagsløb

Sæsonplan: Travfan og travtræner er utilfredse med eftermiddagsløb på Charlottenlund Travbane

Der er i forvejen ikke mange tilskuere til en normal løbsdag på Charlottenlund Travbane. Travfans frygter endnu færre kommer i fremtiden. (Foto: Lasse Jespersen)
Der er i forvejen ikke mange tilskuere til en normal løbsdag på Charlottenlund Travbane. Travfans frygter endnu færre kommer i fremtiden. (Foto: Lasse Jespersen)
Følg Trav

- Det kan blive slut for travsporten i København.

Sådan skriver Ulrik P. Pedersen fra Skovlunde til Ekstra Bladet efter mandagens offentliggørelse af travsportens nye sæsonplan for 2011.

Charlottenlund Travbane ændrer sin faste løbsdag fra søndag til onsdag sent på eftermiddag. Først løb køres kl. 15.40 - og løbsdagens slutter senest kl. 18.30.

Se også: Vil have V5-løb på landsdækkende tv

- Det er kun over nettet, det bliver muligt at spille og se løbene for den arbejdende travelsker, skriver Ulrik P. Pedersen videre.

- Hesteejere kan ikke komme ud og se deres heste starte, og tilskuerfremmødet bliver meget lille til disse arrangementer.

Se formanden fra Charlottenlund Travbane svare på kritikken

Kunderne mister interessen
Det er samme frygt, som travtræner Kenneth Nielsen har. I den nye sæsonplan er der kun plads til otte løb hver onsdag på hovedstadsbanen. Dermed bliver antallet af løb kraftigt beskåret.

- Det får stor betydning for vores almindelige kunder. Hestene skal have flere startpoint for at komme i betragtning til løbene, og almindelig heste får sværere ved at komme med i løbene.

- I forhold til provinsbanerne er vi meget isolerede. Vi får svært ved at finde løb til almindelige heste. Problemet er, at vi kan komme til at søge mod andre baner for at starte hestene. Det er øgede transportudgifter for at vinde færre penge

- Jeg frygter, at mine kunder mister interessen, når de har svært ved at komme ud og følge deres heste, siger Kenneth Nielsen.

Se også: Onsdag bliver travdag

Han ser dog ikke sæsonplanen og ideerne bag den som det rene makværk.

- Jeg er da glad for, at præmiepengene på Charlottenlund bliver større, og at puljerne i V5-spillet bliver noget større, siger Kenneth Nielsen.

- Lige nu føler jeg, at der er langt mellem de aktive og beslutningstagerne. Og jeg er forarget over, at Charlottenlund Travbanes formand ligefrem har udtalt, at han glæder sig over, at travbanen kan spare udgifter på personale ved den her model. Det er ikke visionært, at det er en fordel, at der ikke kommer folk på travbanen.

- Det svarer til, at Lyngby Storcenter kun holder natåbent, og derfor kan fyre personale, når der ikke kommer nogen kunder, siger Kenneth Nielsen.

Se formanden fra Charlottenlund Travbane svare på kritikken

Flere travnyheder: ekstrabladet.dk/trav

Har du kommentar til den nye sæsonplan, så brug kommentarfeltet herunder eller skriv til trav@eb.dk. Du kan også skrive på facebook-gruppen: Ekstra Bladet Trav

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.