Stor dansk overraskelse i Gulddivisionen

V75: Derbyvinderen Magic Sisa satte den svenske elite på plads

Derbyvinderen Magic Sisa gik en toppræstation og vandt Gulddivisionen i 1.12,2/1640 meter. (Foto: Kanal 75)
Derbyvinderen Magic Sisa gik en toppræstation og vandt Gulddivisionen i 1.12,2/1640 meter. (Foto: Kanal 75)

Midsommerfesten er sommerens store højdepunkt i Sverige. Men den danske derbyvinder fra 2008 - Magic Sisa - spolerede festen, da den var først på stregen i søndagens Gulddivision.

Den svenske storfavorit Commander Crowe galopperede og kom tilbage til en tredjeplads. Det sætter dog ikke den danske præstation i skyggen.

- Magic Sisa viste en god indsats. Sejren er fuldt fortjent. Den skal ikke undskylde, at den vandt løbet, sagde svenske Erik Adielsson, der kørte Gitte Madsens hest til sejr.

- Hesten leverede en fem-stjernet indsats og arbejdede hårdt på de sidste 800 meter. Han overhalede alle indendigt for sig og afviste dem, der kom udvendigt, sagde Erik Adielsson til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Billund-træneren var stolt af sin stjernehest.

- Det kommer ikke som den store overraskelse for mig. Vi får altid et dårligt startspor i Sverige. Derfor har resultaterne ikke været så gode. I dag var startsporet heller ikke godt, men de andre kørte løbet, så det passede perfekt til Magic Sisa, sagde Gitte Madsen til Ekstra Bladet.

Hun henviste til, at de første 500 meter gik efter 1.09 og tempoet blev sænket, så de første 1000 meter gik efter 1.13.

Vinderodds på Magic Sisa var 40,26. Finders Keepers besatte andenpladsen, men den danske Korvet Klintholm blev nummer fire.

0 kommentarer
Vis kommentarer