Nobodybeatsthebeat skal vinde

Kusken bag Danmarks bedste hoppe tror på hjemmesejr i Skive

Nobodybeatsthebeat og Birger Jørgensen vandt sikkert Dansk Hoppederby på Charlottenlund Travbane. (Foto: US Photo)
Nobodybeatsthebeat og Birger Jørgensen vandt sikkert Dansk Hoppederby på Charlottenlund Travbane. (Foto: US Photo)

Kun fire heste stiller op mandag aften mod hopperderbyvinderen Nobodybeatsthebeat på Skive Trav. Men trods kun fem heste i løbet, så tror superhoppens kusk Birger Jørgensen på et seværdigt løb.

- Det er alle gode heste, der står godt til hinanden. Hvis feltet havde været fuldt med 12 heste, så havde der måske været fire eller fem heste uden chance. Det behøver ikke blive et dårligt løb at se på, siger Birger Jørgensen til Ekstra Bladet.

Sammen med Nobodybeatsthebeat har han ryddet alt sølvtøjet fra konkurrenterne i storløbene for 4-årige hopper. Det er blevet til sejr i Jydsk 4-årings Grand Prix, Hoppederbyet og Grand Circle 4-års hoppechampionat. Meget skal da også gå galt, hvis det ikke bliver hoppens 21. sejr mandag aften.

- Normalvis ligner det en god opgave for Nobodybeatsthebeat, og hun bør løse den, siger Birger Jørgensen.

Nobodybeatsthebeat er så stor favorit, at løbet først er efter V5-spillet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere