Sallings store stjerne

Karin Sallings galophest Sir Randolph er nomineret som årets to-åring

På sin afdøde mands 90-års fødselsdag blev Karin Sallings galophest Sir Randolph nomineret til titlen som årets to-åring.

Sir Randolph har i år vundet løb på alle landets fire galopbaner - blandt sejrene var Danmarks fornemmeste løb for årgangen: Opdrætningsløbet. Og sammen med staldkammeraten Sir Henry er hesten en af favoritterne til næste års galopderby:

- Derbyhåbet er med til at holde vinteren i gang, og jeg har forhåbninger. Man håber altid, at ens egne er den bedste. Min træner Søren Jensen har store forhåbninger, siger Karin Salling til Ekstra Bladet.

Sir Randolph er allerede kåret som både årets 2-åring og årets galophest på Klampenborg Galopbane. Lørdag 9. januar bliver det så offentliggjort, om succen bliver gentaget på landsplan.

- Jeg tror, Sir Randolph har store chancer. Han har vundet meget, siger Karin Salling, der blev enke for tre et halvt år siden, da købmanden Herman Salling døde.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere