Vanskelig rute for Korvetten

V75: Fra bagspor kræver det held, hvis Korvet Klintholm skal vinde gulddivisionen

Korvet Klintholm og Steen Juul kan vinde 150.000 svenske kroner i Kalmar. (Foto: US Photo)
Korvet Klintholm og Steen Juul kan vinde 150.000 svenske kroner i Kalmar. (Foto: US Photo)

Den danske duo, Korvet Klintholm og Steen Juul, forsøger sig i Gulddivisionen lørdag eftermiddag på Kalmar-banen.

Parret har trukket startspor ni.

– Det kommer til at dreje sig om tur eller utur, siger Steen Juul til Ekstra Bladet.

– Det er altid svært fra anden række bag startvognen. Vi er meget afhængige af, hvor vi kommer til at sidde, og hvilke rygge vi får undervejs.

– Det hele bliver lidt chancebetonet, og derfor har jeg da også garderet den afdeling kraftigt på mit V75-forslag, siger Steen Juul.

Fra start kommer Korvet Klintholm til at sidde bag Amour Ami (1) og Catch The Flax (2).



Pladschance



– De er begge hurtige startere, så det er ikke helt skidt. Jeg håber på at være blandt de tre bedste i mål, siger Steen Juul.

I seneste start vandt Korvet Klintholm den danske storløb N.J. Koster Memorial. Det skete efter føring det meste af løbet.

– Korvet Klintholm går altid gode løb og yder hver gang fine præstationer.

– Han har været helt okay og har passet sin træning fint, siger Steen Juul.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere