Jan Olov Persson: Järvsöfaks var fin

Træneren var tilfreds med den 15-årige stjerne, der tabte til staldkammeraten Halsta Lotus

Jan-Olov Persson starter måske Järvsöfaks næste fredag. (Foto: Kanal 75)
Jan-Olov Persson starter måske Järvsöfaks næste fredag. (Foto: Kanal 75)

Det blev ikke til sejr nummer 200 for det svenske travikon Järvsöfaks, men alligevel havde træner og kusk Jan-Olov Persson det store smil på efter løbet.

Han træner nemlig begge heste, og han var yderst tilfreds med sin stjerne.

-Järvsöfaks var jo fantastisk. Han gik et strålende løb. Det er utroligt, at han kan blive ved med at holde den form i en alder af 15 år.

- Jeg tabte meget i starten med Järvsöfaks og kom til at sidde langt nede i feltet. Med en anden løbsafvikling var det ikke sikkert, at vi havde slået Hallsta Lotus. Han var også fin, og han har virkelig gået godt i efteråret, sagde Jan-Olov Persson.

Træneren har stadig halvanden måned til at nå sejr nummer 200.

- Jeg har kig på et løb i Umeå næste fredag, men nu må jeg og se det hele igennem. Vi gør forsøget, sagde Jan-Olov Persson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere