Järvsöfaks er klar til sidste V75-start

På lørdag kan den svenske koldblodsstjerne Järvsöfaks hente sejr nummer 200

Det svenske ikon Järvsöfaks jagter lørdag sin sejr nummer 200. (Foto: Kanal 75)
Det svenske ikon Järvsöfaks jagter lørdag sin sejr nummer 200. (Foto: Kanal 75)

Var det muligt at holde vejret under et helt travløb, så er det netop det, som de travgale svenskere vil gøre på lørdag.

Landets travdarling over alle Järvsöfaks kan tage sin sejr nummer 200, og det sker i V75-løbene på Gävle.

- Det vil være helt vildt, hvis han tager sin 200. sejr, siger kusken Jan-Olov Persson til Kanal 75.

Når året er omme falder koldblodstraveren for aldersgrænsen, men i en alder af 15 år er han still going strong. Han er blandt de aller, allerbedste hos de tidligere arbejdsheste fra de nord-svenske, -norske og -finske skove.

Järvsöfaks startede for første gang i V75 i august 1999. Over de seneste ti år har han ofte været det faste holdepunkt for spillerne. Kun fem gange har han svigtet i sine 53 starter i millionspillet.

- Jeg synes ikke, at det er vemodigt. Tværtimod er det godt, at han stadig er løbssulten, glad og fin, siger Jan-Olov Persson.

Hesten er allerede nu mangedobbelt rekordholder, som historiens hurtigste, rigeste og sejrrigeste koldblodstraver. Næste milepæl er selvfølgelig sejr nummer 200.

- Det vil være virkelig stort, siger Persson.

Skoene hives af

Gävletravet forventer et stort rykind, og banen forbereder sig på en helt speciel hyldest, hvis Järvsöfaks vinder. Der er allerede et specieldesignet hæderstegn. Desuden skal hans sko tages af i vindercirklen for derefter at udlodes til publikum.

- Måske skoene ryger allerede inden løbet. Måske skal han løbet barfodet, siger Pehrson og afslører, at der gemmer sig et sekund eller to, hvis vægten tages af benene.

Der er jackpot i V75-spillet. 35 millioner vil der være til syv rigtige.

- Og ja. Folk skal tage ham med på deres kupon, siger Jan-Olov Persson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere