Linderoth forstår ikke dopingmistanke

Svenske Mikael Linderoth kan ikke forstå, hvordan hans hest, Monday Morning, kan rende ind i en positiv dopingprøve

V75-hesten Monday Morning var dopet ved sejren på Jägersro 31. oktober. (Foto: Kanal75)
V75-hesten Monday Morning var dopet ved sejren på Jägersro 31. oktober. (Foto: Kanal75)

Torsdag modtog travtræneren Mikael Å. Linderoth den forfærdelige nyhed, at hans hest, Monday Morning, er testet positiv for doping.

Først havde han ingen kommentarer, men nu forsøger den nærmest lamslåede træner at forholde sig til situationen, der i første omgang har udelukket ekvipagen fra lørdagens løb.

- Det er utrolig hårdt i dag, og jeg har ingen anelse om, hvordan hesten har fået midlet, siger han til TravExpressen.se.

Monday Morning vandt en V75-afdeling 31. oktober og blev efterfølgende testet positiv for stoffet flunixin.

- Altså, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Det er helt uvirkeligt. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvordan hesten har fået stoffet, som tydeligvis har været i ret høje doser.

- Noget af stoffet, der nævnes, har jeg sågar aldrig hørt tale om før, siger han.

Monday Morning er ifølge Linderoth testet flere gange i år, uden at der har været spor af ulovlige stoffer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere