Umulig for Classic Grand Cru at vinde

Steen Juul tror, at Cooper Beech er for god tirsdag aften på Jägersro

En af de bedste travheste i Danmark, Classic Grand Cru, tager tirsdag aften til Jägersro for at løbe i den svenske hurtigklasse.

For tre uger siden udløste en lignende tur sejr, men Steen Juul nærmest garanterer, at det ikke bliver en gentagelse denne gang.

- I mine øjne bliver det umuligt at vinde det løb. Copper Beech har ideele forudsætninger med et fint startspor på sprinterdistancen. I sidste start lå Copper Beech i ryggen på os. Denne gang tror jeg, at Conrad Lugauer fyrer hesten af fra start.

- Får Cooper Beech spids, så kan Classic Grand Cu ikke slå den. Derfor bliver det et løb, hvor vi forsøger at få en god placering med hjem. Vi forsøger selvfølgelig at vinde, siger Steen Juul.

- En sejr kræver, at der er nogen, der forsøger at gå på Cooper Beech og sætter tempo på. Hvis der kommer tryk, så kan alt ske. Under normale forudsætninger, så kan Classic Grand Cru ikke slå Cooper Beech hest mod hest. Jeg går kun på, hvis jeg kan se en svaghed ved Cooper Beech for ekspempel, hvis den ikke er så god i aktionen eller 'hænger' mere end normalt, siger Steen Juul.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere