Klassisk vinder med svære betingelser

Mandag aften skal de tre-årige hopper løbe om 187.500 kroner i Grand Circle 3 års Hoppechampionat. Vinderen af Hoppe-kriterium har trukket dårligt startspor

Indsatsen i vinderspillet blev betalt tilbage 38 gange, da Steen Juul og Onycha Of Music skred først over stregen i Dansk Hoppe Kriterium. (Foto: Martin Timm)
Indsatsen i vinderspillet blev betalt tilbage 38 gange, da Steen Juul og Onycha Of Music skred først over stregen i Dansk Hoppe Kriterium. (Foto: Martin Timm)

Efter hingstenes tætte afgørelse søndag i Grand Circle 3 års Championat skal hopperne mandag aften afgøre deres 3 års-løb på Aalborg Væddeløbsbane.

Onycha Of Music er den seneste storløbsvinder, da Steen Juul sendte hoppen først over stregen i Dansk Hoppe Kriterium.

- Hun gik jo rigtig godt i Kriterium, siger Steen Juul til Ekstra Bladet.

- Det er godt nok et dårligt startspor i Aalborg, men jeg føler ikke, at vi er chanceløse.

Træneren er enig

Steen Juul gæstekører hesten for Henrik Thomsen, der har det daglige arbejde med hoppen. Han er også nærvøs for startspor 7.

- Onycha Of Music gik fint sidst på Åby. Men det nu alligevel som om, hun haft en formtop for i år, og det ser lidt vanskeligt ud fra det startspor. Jeg håber på en præmie her i hestens sidste start i år, siger træneren fra Nykøbing Falster.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere