Korvetten bedst på Lunden

Korvet Klintholm sejrede let i N. J. Koster Memorial

Danmarks hurtigste hest, Korvet Klintholm, var spillernes næstfavorit i N. J. Koster Memorial. (Foto: US Photo)
Danmarks hurtigste hest, Korvet Klintholm, var spillernes næstfavorit i N. J. Koster Memorial. (Foto: US Photo)

For første gang i10 år blev det dansk sejr i storløbet N. J. Koster Memorial på Charlottenlund Travbane.

Straks ind i første sving overtog Steen Juul og Korvet Klintholm fronten fra starthurtige Catch The Flax med svenske Erik Adielsson. Steen Juul skar lige ned foran favoritten Strong Boy (Thomas Uhrberg), og der blev meget vundet.

- Det bliver tit taktik i de her løb. Uhrberg kørte, hvad han kunne, men jeg fik lige en halv længde efter, og det er de små marginaler.

- Jeg kunne lige køre ned foran ham. Derfra kunne jeg bare håbe, at Erik Adielsson ville slipe fronten.

Prøvede ikke vatudtræk

Det gjorde svenskeren, og derfra bestemte Steen Juul tempoet, og han sparede sin hest til opløbet. Her trak danskerne fra i en forrygende spurt og sejrede let i vindertiden 1:12,6a/1600 meter. Første 1000 meter var gået efter 1:14,1.

- For anden gang i karrieren kørte jeg ham med vatudtræk i ørene. Men jeg trak det heller ikke i dag, så jeg har ikke fået svar på, om han kan gå for det, sagde Steen Juul.

Træneren oplyste, at næste start bliver i den svenske gulddivision om to eller tre uger.

Catch The Flax blev nummer to, mens den røde løber fra Aalborg, Kassio Roland, var tredje i mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere