Juul mangler hest til Ekstra Bladet-løbet

Ekstra Bladet V65-Mesteren: Steen Juul har ikke selv nogen hest til storløbet næste søndag

Det er uvist, om Steen Juul stiller op til Ekstra Bladets V65-mesteren i Odense næste søndag.

Løbet er for sidste års 15 bedste travkuske i de danske V65-løb. Men Steen Juul overvejer afbud, for han har ikke selv nogen hest i den klasse, som løbet er udskrevet til. Og de øvrige løb på dagen passer heller ikke til de heste, som træneren har startklar i denne vinter.

- Som det ser ud nu, så har jeg kun en hest, der skal med i ridetrav, og den kan jeg jo ikke selv ride, siger han til Ekstra Bladet.

Men han er bestemt ikke afvisende for en gæstetur i løbet, hvor vinderkusken modtager 5000 kroner ekstra i kuskepræmie.

- Hvis jeg får et tilbud om en god hest med vinderchance, så tager jeg selvfølgelig til Odense, siger han.

Dermed er opfordringen givet videre.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

VINDERE AF EKSTRA BLADET TRAVLIGA MESTEREN
ÅrKuskHest
2015Birger JørgensenOmilo
2014Bent SvendsenRockefeller
2013Morten FriisRace Cowboyland
2012Knud MønsterOur Girl
2011Nicolaj AndersenMontgomery Hill
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere