Tager A-holdet med til Åby

V75: Flemming Jensen kan få en dominerende rolle på Olympiatravet-dagen

Flemming Jensen og Mathilde Trøjborg vandt sidste år Hoppeeliten i Elitloppet-weekenden. (Foto: Lasse Jespersen)
Flemming Jensen og Mathilde Trøjborg vandt sidste år Hoppeeliten i Elitloppet-weekenden. (Foto: Lasse Jespersen)

Lørdag kan blive en stor dag for travtræner Flemming Jensen. Han har Local Conch med i Olympiatravets finale. Det er årets første store svenske travløb med en førstepræmie på 1,5 millloner svenske kroner

Se også: Flemming Jensen: Lodtrækningsheld

Men Local Conch er ikke den eneste hest, der tager turen fra Hjallerup til Göteborg. Og danskeren er altid værd at holde øje med for V75-spillerne.

Hopperne mødes igen
I løbet for hoppeeliten mødes de to Flemming Jensen-heste Mathilde Trøjborg og Nobodybeatsthebeat igen.

Flemming Jensen kører selv Mathilde Trøjborg, der starter for anden gang i år.

- Man kan sige hun er kommet et skridt nærmere formen, men hun mangler lige et par løb, før hun er helt på toppen.

- Det er en helt normal proces, som vi skal igennem hvert år - hun er jo en lidt stor og tung hoppe, så hun behøver et par løb for at være der. Hun er helt normal i træningen, siger Jensen.

Spil med i V75-spillet

Nobodybeatsthebeat får igen Johnny Takter i sulkyen. Han fik virkelig fart i hoppen i seneste start, hvor hun slog staldkammeraten.

- Det ser ud til, at hun holder samme form som tidligere, og hun er der, hvor hun skal være, så det ser spændende ud i fremtiden for hende.

- Hun er nemmere at få i form end Mathilde, da hun er en meget lettere type. Om hun kan udvikle sig yderligere ved kun guderne.

Spurtstærk hest
Montgommery Hill er også en hest, som spillerne skal holde øje med.

- Han holder en stabil god form og gør sit bedste hver gang. Han er en hest, der kommer til at tjene gode penge fremover.

- Sidste gang havde jeg ham til 1.09,1 de sidste 700 meter, hvor han blev femte, så det siger lidt om den konkurrence, han starter i.

- Det er en hest, vi tror på i lidt større sammenhænge - også i Danmark i år, siger Flemming Jensen.

Ekstra Bladet Trav er til Olympiatravet - følg med lørdag på ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere