Den lynhurtige korvet

Månedens hest: Steen Juuls hurtigtraver var tilbage og fløj rundt på Charlottenlund Travbane

Christian Clausen fik en på opleveren, da han sad bag Korvet Klintholm på Charlottenlund Travbane. (Foto: Lasse Jespersen)
Christian Clausen fik en på opleveren, da han sad bag Korvet Klintholm på Charlottenlund Travbane. (Foto: Lasse Jespersen)

Der var kraftig modvind på den ene langside. Alligevel formåede Korvert Klintholm allerede 7. marts at gå i årets hurtigste vindertid i Norden. 1.11,4 blev kilometertiden omregnet til efter løbet.

Jo. Steen Juuls hurtigeklassehest var virkelig tilbage efter sin lange skadespause, der varede over halvandet år.

Senere på måneden blev det også til sejr på Halmstad. De præstationer udløser titlen som Månedens Travhest i Marts.

Her er listen over travsportens bedste præstationer vurderet af Ekstra Bladets redaktion.

5. Man On The Moon
Træner og kusk: Flemming Jensen
Største præstation: Ny hos stald Jensen og indledte med en sejr på Åby-banen 8. marts.

4. Politiken
Træner: John Friis
Kusk: Morten Friis
Største præstation: Vandt let i sæsondebuten på Jägersro-banen 27. marts.

3. Classic Grand Cru
Træner: Steen Juul
Kusk: Jens De Rosche
Største præstation: Hesten skulle have et løb i kroppen inden starter i Klosterskogens Grand Prix. Jens De Rosche sad bag og trods tillæg løste parret opgave til den ventede sejr i moderat konkurrence.

2. Montgomery Hill
Træner og kusk: Flemming Jensen
Største præstation: Ryger to pladser op ad listen. Det var sejren i Sølvdivisionen 3. marts på Axevalla, der vægter højt.

1. Korvet Klintholm
Træner: Steen Juul
Kusk: Christian Clausen
Største præstation: To sejre i to starter. 1.11,4 på Charlottenlund Travbane på en dag, hvor vinden var strid.

Ekstra Bladets Travnyheder: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere