Genopstanden derbytreer

V65 Odense: Nero Shadow gør comeback efter 15 måneders pause

På søndag forlader Nero Shadow omsider stalden for at komme i løb. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
På søndag forlader Nero Shadow omsider stalden for at komme i løb. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Det er 14 måneder siden, at derby-treeren anno 2009 har deltaget i travløb. Men søndag gør Nero Shadow (9 i V65-4) comeback i Odense.

– Da han var i Sverige, blev han opereret i begge forknæ, og siden han kom til mig, har vi måttet operere endnu en gang i det ene forknæ, siger Aarhus-træneren Henrik Lund, der for fire måneder siden begyndte at træne Nero Shadow igen.

– Derfor har jeg med vilje ikke trænet ham ret hårdt op til det første løb. Men formmæssigt virker hesten fin.

– Kusken Birger Jørgensen var glad efter prøveløbet for to uger siden, og jeg håber, at hesten går et godt løb og holder til det, siger Henrik Lund til Ekstra Bladet.

Se også: Kommentar: Arvesølvet sælges

Utypisk hest
Nero Shadow er en utypisk hest i den danske elite. Den har startet 28 gange. Kun vundet en sejr, men har alligevel indløbet 860.530 kroner.

Men den saldo bliver nok ikke øget med de 10.000 kroner, der er i førstepræmie i Odense.

Spil med i V65

Henrik Lund opfordrer nemlig ikke spillerne i V65-spillet til at krydse Nero Shadow af.

– Nej. Det tror jeg ikke er nødvendigt. Men han tager nok en af præmierne. Han starter 20 meter efter ret gode heste.

– Hesten har evnerne, men endnu ved vi ikke, hvad der sker, når der bliver krævet noget af ham, og det begynder at gøre ondt. Det kan blive både en dreng eller en pige, siger Henrik Lund.

– I prøveløbene har han rendt foran de andre i 1.19-tempo, så han er meget svær at vurdere.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

1 af 2 Nero Shadow (th.) blev nummer tre i Dansk Travderby 2009. Nice Little Ært vandt foran Neo Smed. (Foto: Kim Agersten)
2 af 2 På søndag forlader Nero Shadow omsider stalden for at komme i løb. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer