Den suveræne derbyvinder

Travets julekalender: Mod sine danske aldersfælder har Okay Bee kun tabt et af de vigtigeste løb

Okay Bee fører feltet an i Dansk Travderby. Hesten var en overlegen vinder af løbet. (Foto: Martin Timm)
Okay Bee fører feltet an i Dansk Travderby. Hesten var en overlegen vinder af løbet. (Foto: Martin Timm)

Okay Bee eller Mathilde Trøjborg.

Det er de to heste, der kæmper om at bliver Årets Travhest i Danmark.

Først gælder det dog for derbyvinderen Okay Bee om at tage titlen som Årets 4-årige hingst.

Ekstra Bladet har kun nomineret to heste i denne kategori. Uden at røbe for meget, så må Okay Bee være kæmpefavorit til at modtage hæderen.

Modkandidaten er Outstanding Shadow, der slog Okay Bee i 4-åringenes sidste storløb i år. Det var i Grand Circle 4-års Championat i Aalborg.

Inden da havde Okay Bee taget sig af Jydsk 4-årings Grand Prix, Sprintermesteren, Derbyet og Aalborgs Store Pris.

De nominerede er:

Okay Bee
Træner: Bent Ole Pedersen
Kusk: Flemming Jensen
Resultater: 11 starter 8 sejre-1 andenplads -1 tredjeplads
Indløbet: 1.434.500 kr
Hurtigste tid: 1:11,8
Storløb: Vinder af Jydsk 4-årings Grand Prix, Sprintermesteren, Derbyet og Aalborgs Store Pris.
Motivering: Har været de andre heste i årgangen overlegen.

Outstanding Shadow
Træner: Morten Juul
Kusk: Steen Juul, Erik Adielsson, Jeppe Juel
Resultater: 10 1-2-1
Indløbet: 352.000 kr.
Hurtigste tid: 1:14,1
Storløb: Vinder af Grand Circle 4-års Championat
Motivering: Eneste danske hest, der har slået Okay Bee i et stort 4-årsløb.

Det er Ekstra Bladets Travredaktion, der står for kåringen. Samtidig stemmer læserne om deres favorit. Du kan stemme på årets 4-årige hingst eller vallak frem til 11. december.

Læs mere ekstrabladet.dk/trav