Succes for spilleklub

Anparter i ny trav-spilleklub bliver revet væk

SpilV5.dk har solgt anparter i V75-spil for 50.000 kroner på lidt over en dag. (Foto: Anders Brohus)
SpilV5.dk har solgt anparter i V75-spil for 50.000 kroner på lidt over en dag. (Foto: Anders Brohus)

Siden lørdag er det gået strygende med salg af anparter i en ny trav-spilleklub.

25 anparter af 2000 kroner, der dækker fem ugers spil på V75 blev revet væk. Søndag morgen var der udsolgt

- Vi havde allieret os med nogle kompetente navne til at hjælpe med bonerne, for at gøre det ekstra interessant. I første omgang havde vi udsendt en mail til et par hundrede mennesker, der stod på vores milliste fra den tidligere spilleklub, for over 1½ år siden, fortæller iderige Tommy Kristensen, der også var manden, der fik Nephew-forsangeren Simon Kvamm med i travsporten. .

- Vi var lidt spændte på, om vi havde spændt buen for hårdt, med de store boner og det forholdsvis store indskud.

- Vi havde i hvert fald regnet med, at vi nok skulle ud og arbejde lidt for det og trække på venners hjælp i løbet af denne uge, for at få solgt alle anparter inden weekenden, siger han.

Ny klub igang
Det har givet blod på tanden, og på spilv5.dk er der fra mandag kl. 15 salg af endnu en omgang.

- Vi solgte for 50.000 kroner uden nogen form for markedsføring.

- Hvis man laver noget anderledes og gør noget ud af sit produkt, er der altså folk, der gerne vil spille på trav.

- Dette initiativ kan vel godt bruges til lidt inspiration rundt omkring på banerne, der jo nu skal ud og skabe 'ekstra' omsætning, for at leve op til kravene fra Hestesportens Finansieringsfond, siger Tommy Kristensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere