Stald Rita sender to heste med til Norge

Skifter Jeppe Juel til Klosterskogen, så bakker storhesteejer Jørgen Jensen op

Jeppe Juel i Stald Ritas rød-hvide farver. (Foto: Maria Fonfara)
Jeppe Juel i Stald Ritas rød-hvide farver. (Foto: Maria Fonfara)

Der hersker endnu en del usikkerhed om travtræner Jeppe Juels mulige skifte fra Aalborg Væddeløbsbane til Klosterskogen i Norge.

I denne uge bestemmer han sig. En af trænerens største kunder er Stald Rita. Det navn er lig Jørgen Jensen, og han har lige nu otte heste hos Jeppe Juel.

- Jeg har seks løbsheste, men han får ikke alle med til Norge. Det ender nok med et par stykker, siger Jørgen Jensen til Ekstra Bladet.

- Jeg kan mærke på Jeppe Juel, at han har store ambitioner, og det er svært at finde nye hestejere. Alle trænere har tomme bokse. Jeg tror, at Jeppe Juel hurtigt vil finde sig en god kundekreds i Norge, siger Jørgen Jensen.

Han erkender, at dansk travsport befinder sig i en svær situation.

- Sporten skal til at finde nye ben at stå på. Nu ansætter banerne marketings- og salgsfolk. Men det er ligesom om, at det først sker, når banerne har kniven for struben. Det skulle være begyndt for lang tid siden. Det er svært at få folk til at forstå sporten og finde ud af, hvordan man spiller, siger Jørgen Jensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere