Tre gange nummer to til Juulemanden

Tre gange i træk blev Steen Juul slået i Charlottenlund Travbane, men så vandt han med Molar

New Photo Guy var bedste dansker i Taroks Mindeløb. Det rakte dog kun til en andenplads. (Foto: Thomas Sjørup)
New Photo Guy var bedste dansker i Taroks Mindeløb. Det rakte dog kun til en andenplads. (Foto: Thomas Sjørup)

Det er godt det ikke var boksning. Tre andenpladser er noget lettere at kapere i travsporten. Eller er det for Charlottenlunds førende travtræner.

- Det er noget lort, sagde Steen Juul til Ekstra Bladet.

Han mistede dog ikke modet, men satte sig direkte op bag Molar, der viste lidt af fordomsstyrke ved sejren i den danske sølvdivision.

- Han har hele tiden tegnet til at kunne gå ind i den højeste elite. Det tror jeg lidt på igen efter den her sejr, sagde Steen Juul.

Lige ved og næsten

Tilbage til andenpladserne. Først så han og Classic Grand Cru sig slået af damplokomotivet Oceans Eleven.

- Oceans Eleven var ikke til at slå. Den var for stærk i dag.

I Opdrætningsløbet var det Jeppe Juel og Pikachu C N, der slog Photocopy K.

- Jeg skal have startspor inden for Jeppes hest, hvis vi skal have en chance, sagde Steen Juul.

Den tredje andenplads var med New Photo Guy, der i Taroks Mindeløb ikke nåede forbi Vinnalt Herkule.

- Vinnalt Herkule er en god hest. Det er ikke en, som man bare slår, sagde Steen Juul.

Nick Nock i galop

I samme løb kunne Nick Nock have taget sin fjerde sejr, men det blev galop i et hidsigt udgangstempo.

- Det gik for hurtigt. Vi kørte 1:10 de første 500 meter, og jeg vil tror, at vi var helt nede på 1:07, da vi gik ind i svinget. Så brød den lidt i banen og galopperede, da jeg ville korrigere, sagde kusken Christoffer Eriksson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere