Græd efter sejren

1 dag til Elitloppet: Peter Jensen fra Team Bo Westergaard kunne ikke holde tårerne tilbage

Johnny Takter og Peter Jensen efter sejren til Nougat Ås i Harper Hanovers Løb. (Foto: Lasse Jespersen)
Johnny Takter og Peter Jensen efter sejren til Nougat Ås i Harper Hanovers Løb. (Foto: Lasse Jespersen)

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Peter Jensen og staldpigen Malene Christensen fra Team Bo Westergaard kunne ikke holde tårene tilbage, da han gik i vindercirklen efter sejren til Nougat Ås i det traditionsrige langdistanceløb: Harper Hanovers Løb.

Sejren gav 500.000 svenske kroner, men det var ikke pengene, der pressede tårene frem.

- Jeg har troet på den her hest hele vejen, og derfor var jeg da rørt. Jeg har talt med mange, der har fortalt mig inden løbet, at hesten ikke kunne undgå at vinde, men det gælder om at være ydmyg.

- Det er jo stenhårde heste, som vi mødet i det her løb, og det er jo langt fra hverdagskost. Men hesten indfriede forventningerne, og så er det er det en helt speciel følelse, siger Peter Jensen.

Han var hurtig til at sende roser videre til staldpigen Malene Christensen.

- Hun har gjort et kæmpe stykke arbejde. Det har været et stort engagement af hende, siger Peter Jensen, der er kompagnon med Bo Westergaard i den nordjyske travtræner-forretning.

Peter Jensen og Malene Christensen på vinderpodiet. (Foto: Lasse Jespersen)
Peter Jensen og Malene Christensen på vinderpodiet. (Foto: Lasse Jespersen)

Se også: Halv millon for dansk sejr

Bo Westergaard var ikke selv på Solvalla.

- Han er bagud med arbejdet derhjemme, så jeg måtte selv afsted. Men det er klart, at de her sådanne nogle dage, hvor man virkelig tænker over, alt det vi har oplevet sammen. Bo og jeg har kendt hinanden, siden vi var små, siger Peter Jensen, der ikke holder sejrsfest lørdag aften.

- Vi kører tilbage til Nørresundby lige efter løbene, siger han.

Sejren i Harper Hanovers Løb er en af de sejre, der er sværest at vinde. Alle vil vinde det løb, og det er stærke heste, der er med.

- Gennem vinteren har vi gået og drømt om at vinde det her løb. Jeg har joket med ejerne, der har spurgt mig, om jeg havde husket at tage mine piller. Men det viser, at drømme kan udleves, siger Peter Jensen til Ekstra Bladet.

Følg Elitloppet: ekstrabladet.dk/trav

[

V75-RESULTATET Solvalla, lørdag 25. maj

Løb

Vinder

Udgåede

V75-1:

2 Beatasine

7

V75-2:

11 Rapide Marke

9

V75-3:

12 Burning Line Gral

V75-4:

1 Pink Elephant

V75-5:

14 Askens Valencia

V75-6:

11 Mr Chicago

V75-7:

2 Nougat Ås

Gevinst for syv rigtige: 6170 kroner

Gevinst for seks rigtige: 88 kroner

Gevinst for fem rigtige: Jackpotoverførsel

]
1 af 3 Johnny Takter kører over målstregen som vinder med Nougat Ås. (Foto: Lasse Jespersen)
2 af 3 Nougat Ås med sejrsdækken. (Foto: Lasse Jespersen)
3 af 3 Johnny Takter og Peter Jensen efter sejren til Nougat Ås i Harper Hanovers Løb. (Foto: Lasse Jespersen)
0 kommentarer
Vis kommentarer