White Russian på vej mod en dobbelt

V65: Efter en suveræn sejr er den fynske hest favorit i Opdrætningsløbet

White Russian legede med modstanderne i seneste start. (Foto: Lasse Jespersen)
White Russian legede med modstanderne i seneste start. (Foto: Lasse Jespersen)

Åres vigtigste opgave venter de to-årige travheste. Det er Opdrætningsløbet, der køres på søndag i Charlottenlund.

For V65-spillerne er der en ekstra pulje på 203.913 kroner til en enlig sekser.

Selv om der er tale om urutinerede heste i hovedløbet, hvor Vi Vil Se Bork (3 i V65-6) med seks starter oftest har været i løb, så ser Ekstra Bladet ikke løbet som åbent.

White Russian (4) har i sine starter gjort et så stort indtryk, at den er ugarderet på Ekstra Bladets V65-forslag.

Topfart fra start

Det er specielt seneste start, hvor Ole Bender sendte hesten af sted fra start i topfart, der gør indtryk, og kusken selv ser da også frem til opgaven med sejrsforhåbninger.

Se også: White Russian ligner en ny stjerne

– Det er ikke for at være høj i hatten, men jeg føler, at jeg har en af de bedste heste i feltet, og med tanke på sidste præstation, så tror jeg da på en vinderchance, siger han.

White Russian har deltaget i tre løb. Det er blevet to sejre og en andenplads.

Den seneste start var for to uger siden, hvor den fejede vinderen af Jydsk 2-årings Grand Prix U S Snapshot af banen.

– White Russian er kommet fint over den start, og den har passet sin træning. Jeg tror, at den kommer i lige så fin stand denne gang. Vi har også et fint startspor, og selv om den er hurtigt fra start, så ved jeg, at den har flere strenge at spille på, siger Ole Bender.

Vinderen af Opdrætningsløbet modtager 105.000 kroner.

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG

Charlottenlund, søndag 10. november

V65-1: 2-7-3

V65-2: 9

V65-3: 3-8

V65-4: 2-6-10

V65-5: 4-2-1-6

V65-6: 4

72 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere