Jackpot: 47 mio. i syverpuljen

Red julen: Der er dobbelt jackpot i V75-spillet lørdag eftermiddag

Therumoursaidfire skal for første gang i karrieren undvære Birger Jørgensen i sulkyen. (Foto: Lasse Jespersen)
Therumoursaidfire skal for første gang i karrieren undvære Birger Jørgensen i sulkyen. (Foto: Lasse Jespersen)

Der er dobbelt jackpot overført til V75-spillet lørdag eftermiddag. Dermed bliver der udbetalt i alt 75 millioner i V75-spillet, og syverpuljen udgør alene 47 millioner, og der er også præmier til seks og fem rigtige.

Det er Jägersro-banen i Malmø, der er vært, og tre danske treårige hest er lokket til banen for at deltage i et løb, hvor de får 20 meters forspring til de fireårige heste i løbet.

Kanonføde
Men ingen af de tre deltagere har på forhånd vinderchance. De møder nemlig Dreams Take Time, der har vist sig så stærkt, at den tidligere på sæsonen vandt et storløb med en førstepræmie på 877.430 kroner.

På forhånd har Peter Rudbeck den mest offensive melding. Han starter Therumoursaidfire.

– Vi vidste jo på forhånd, at konkurrencen ville blive stenhård, men jeg føler, at hesten fortsat viser så god form, at det skal prøves.

– Jeg forventer, han er hurtigt ude og, med en kusk, der kender voltesystemet, rammer enten spids eller en position fremme i feltet, siger Peter Rudbeck, der for første gang lader svenske Jörgen Sjunnesson køre.

– Birger Jørgensen har selv foreslået, at vi prøver med en af de svenske topkuske. Det optimerer mulighederne, siger træneren.

For udviklingens skyld
– Det bliver et defensivt oplæg fra min side. Min hest er med for at udvikle sig, siger Jeppe Juel, der kører Tripolini V P.

Omtrent samme melding lyder fra Steen Juul bag Tycoon Conway Hall.

– Det bliver nok ikke her, at jeg får en vinderbuket med hjem til Kirsten. Vi vidste ikke på forhånd, at modstanden vil blive så hård, men nu får Tycoon Conway Hall noget hårdhed inden derbysæsonen.

Træneren har yderligere Neo Holmsminde og Please Perfect med i henholdsvis Guld- og Sølvdivisionen.

– De har begge dårlige startspor, så de er nok ikke med helt fremme, siger han.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere