Total uretfærdig lodtrækning

V5 Nordic: Birger Jørgensen er træt at havne yderst på startvognen i løbet om en guldbarre til kusken

Birger Jørgensen vandt Dansk Trav Derby i august. (Foto: Lasse Jespersen)
Birger Jørgensen vandt Dansk Trav Derby i august. (Foto: Lasse Jespersen)

- Det er en uretfærdig lodtrækning. Det kunne ikke blive ringe for mit vedkommende.

Ordene kommer fra den tidligere verdensmester Birger Jørgensen. Danmarks oftest sejrende travkusk er nærmest selvskreven som deltager i Golden Cup-finalen onsdag eftermiddag i Odense.

Han kører Indian Summer D, der kommer til finalen med en flot sejrsrække på fire sejre i træk.

De kræfter, man bruger i starten, koster i den sidste ende

Men du kører jo en starthurtig hest, der hurtigt kan forbedre sin position?

- Jo. Men du har vel prøvet at forsøge at komme først over et lyskryds. Selv om at man er først ovre det, så er det langt fra sikkert, at man er først henne ved enden af vejen. De kræfter, man bruger i starten, koster i den sidste ende, siger Birger Jørgensen.

Se også: Dummer man sig - er man ude

Han ser et åbent løb i finalen.

- De kvalificerede kuske prøver alle at optimere deres køretur. Rene Kjær, Jeppe Juel og Christian Lindhardt har alle lånt gode heste i Sverige, fordi der er vanvittigt mange penge på spil.

- Løbet bliver en pose blandede bolsjer og en halvbrogede affære, og så er der dertil at sige, at Flemming Jensen igen har vundet lodtrækningen med spor to til Sensei. Det skal ikke lyde som en undskyldning. Sådan er det bare, siger Birger Jørgensen.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

EKSTRA BLADETS V5-FORSLAG

Odense, onsdag 4. december

V5-1: 5-7

V5-2: 7-8-4

V5-3: 2

V5-4: 3-11-10-4

V5-5: 2-1-6-8-7

120 kroner

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

GOLDEN CUP-FINALEN
Odense, onsdag 4. december

6. løb - 2140 meter autostart
1 Razor Blade - Knud Mønster
2 Sensei - Flemming Jensen
3 Conan Boko - Rene Kjær
4 Eros Cane - Jeppe Juel
5 Shogun - Christian Lindhardt
6 H R Arn - Jeppe Rask
7 Royal Trophy - Steen Juul
8 Indian Summer D - Birger Jørgensen
9 Royal Simoni - Jörgen Sjunnesson
10 Octavia - Henrik Lønborg

0 kommentarer
Vis kommentarer