En lærling mod ni svende

V5 Nordic: Kan 22-årige Jeppe Rask snyde de rutinerede travstjerner venter der 150.000 kroner

Jeppe Rask har vundet 20 sejre i år. Den 21. kan blive guld værd. (Foto: Lasse Jespersen)
Jeppe Rask har vundet 20 sejre i år. Den 21. kan blive guld værd. (Foto: Lasse Jespersen)

ODENSE (Ekstra Bladet): Jeppe Rask er netop ankommet til Fyens Væddeløbsbane i Odense, og det er med et par sommerfugle i maven.

For travlærlingen, der tjener til føden hos stortræner Flemming Jensen, er yngste deltager i Golden Cup-finalen onsdag eftermiddag, og her får vinderkusken en præmie på 150.000 kroner.

Se også: Det gælder om at være cool

Det tiltrækker alle de store navne i dansk travsport - og så kometen Jeppe Rask.

- Det er de garvede drenge, der er med, så det bliver da lidt sjovt. Jeg er stolt og glad over at få lov til at prøver kræfter med dem, siger Jeppe Rask.

Han kører H R Arn, der sidste onsdag vandt med mester selv i sulkyen.

Det er de garvede drenge, der er med, så det bliver da lidt sjovt

- Form er i hvert fald, hvor den skal være, og jeg håber da, at den er lige så fin i dag. Jeg må se, hvor langt den rækker.

Tidligere onsdag udtalte Flemming Jensen, at han har haft svært ved at vælge, hvilken hest, som han selv ville køre. Det endte med Sensei til mesteren.

Se også: Det svære valg: Hvem er bedst

Er du ked af det valg?

- Nej. Jeg er godt tilfreds. De to heste er rimlig lige, så det er hip som hap. Nu fik Flemming Jensen det bedste startspor, og det giver nok en lille fordel til ham.

Hvis du vinder, skal de 150.000 kroner, så gå til en travhest?

- Det har jeg ikke tænkt så meget over, men det skal de jo nok.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

EKSTRA BLADETS V5-FORSLAG

Odense, onsdag 4. december

V5-1: 5-7

V5-2: 7-8-4

V5-3: 2

V5-4: 3-11-10-4

V5-5: 2-1-6-8-7

120 kroner

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

GOLDEN CUP-FINALEN
Odense, onsdag 4. december

6. løb - 2140 meter autostart
1 Razor Blade - Knud Mønster
2 Sensei - Flemming Jensen
3 Conan Boko - Rene Kjær
4 Eros Cane - Jeppe Juel
5 Shogun - Christian Lindhardt
6 H R Arn - Jeppe Rask
7 Royal Trophy - Steen Juul
8 Indian Summer D - Birger Jørgensen
9 Royal Simoni - Jörgen Sjunnesson
10 Octavia - Henrik Lønborg

0 kommentarer
Vis kommentarer