Lærlingen slog alle svendene

V5 Nordic: 22-årige Jeppe Rask vandt Golden Cup-finalen og fik 150.000 kroner

Jeppe Rask med Golden Cup-pokalen. (Foto: KM Foto)
Jeppe Rask med Golden Cup-pokalen. (Foto: KM Foto)

ODENSE (Ekstra Bladet): Jeppe Rask var ene lærling mod ni topkuske i Goldfen Cup-finalen. Alligevel var det den nordjyske travlærling, der rejste hjem fra Fyn med Guldbarren til en værdi af 150.000 kroner.

Det var nemlig den 22-årige travkusk, der bag H R Arn trak forbi alle de professionelle i opløbet.

Se også: En lærling mod ni svende

- Jeg havde slet ikke tænkt på, at det kunne blive mig, der vandt. Der er mange, der har hjulpet mig frem i den her sport. Min kæreste, min familie og venner. Dem vil jeg gerne give lidt igen, og det bliver nok til lidt større julegaver nu, og min kæreste havde truet med, at hun ville bestille en rejse, allerede inden at jeg når hjem, sagde vinderkusken til Esktra Bladet efter sejren.

Mens vennerne i stalden råbte om en tur i forlystelsesgaden Jomfru Ane Gade i Aalborg, så var vinderkusken mere beskeden.

- Vi skal afsted til løb i Göteborg kl. 6.30 i morgen tidlig, så det er bare op og i gang igen, sagde Jeppe Rask.

Lav timeløn
Som travlærling er det ikke den fedeste løncheck, der ruller ind på bankkontoen hver den første. Derfor luner ekstrapræmien.

- Hvis man gør lønnen op i timer, så bliver det ikke noget godt regnskab. Men jeg kæmper for at få min egen træningsstald, så jeg skal suge til mig. Det er det her, jeg vil, sagde Jeppe Rask.

Steen Juul tog andenpladsen med Roayl Trophy, mens Jeppe Rasks mester Flemming Jensen tog tredjepladsen. Der var kun bonuspræmie til vinderkusken.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

V5-RESULTATET Odense, onsdag 4. december

Løb

Vinder

Udgåede

V5-1:

2 Raket Skov

V5-2:

6 Sunny Boy Lavec

4, 8

V5-3:

11 Simoni's Natural

2

V5-4:

11 Above Every One

8

V5-5:

6 H R Arn

Gevinst for fem rigtige: 4485 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer