Vi burde blæse forbi dem

V5 Nordic: Knud Mønster lå i vinderhullet og fik muligheden for angreb, men Razor Blade stod stille

Golden Cup-feltet kort efter start. Shogun gik let til front. (Foto: KM Foto)
Golden Cup-feltet kort efter start. Shogun gik let til front. (Foto: KM Foto)

ODENSE (Ekstra Bladet): Golden Cup-finalen kunne have været en stor succes for Skive-kusken Knud Mønster, men han måtte sige farvel til bonuspræmien på 150.000 kroner midt i opløbet.

Der så det ellers perfekt ud. Det var lykkedes Knud Mønster at bevare sin position som anden hest i indersporet, selv om førende Shogun gik død på sidste langside. I opløbet kom så det løbsheld, som kusken havde opsøgt bag Razor Blade.

- Vi kom ud til slut, og han burde blæse forbi de her heste, men han havde åbenbart ikke sin bedste dag, sagde Knud Mønster til Ekstra Bladet.

I stedet var det lærlingen Jeppe Rask, der løb med kuskepræmien.

Se også: Lærlingen slog alle svendene

Steen Juul var tættest på i mål.

- Royal Trophy gjorde det så godt, som den kunne. jeg føler ikke, at jeg direkte kunne have gjort noget anderledes i løbet, så det var mig, der havde vundet, sagde Steen Juul.

Dramatisk indledning
Løbet fik en dramatisk indledning, da Birger Jørgensen allerede inden løbets start mistede sin chance for sejr. Indian Summer D galopperede.

Da vi manglede en omgang var jeg sikker på, at jeg ville vinde løbet

Dermed forsvandt spændingsmomentet om, hvem der ville tage spids, for uden modstand var det let for Shogun og Christian Lindhardt at sætte sig på legen.

- Jeg har aldrig kørt en hest, der er så hurtig fra start, sagde Christian Lindhardt efter løbet.

Se også: Mester: Han kan få sved på panden

I et løb med højt tempo var Shogun færdig, da der manglede en halv omgang.

- Da vi manglede en omgang var jeg sikker på, at jeg ville vinde løbet, men bare 300 meter senere kunne jeg mærke, at der ikke var mere tilbage. Jeg tror, at hesten har noget sygdom, sagde Skive-kusken.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

V5-RESULTATET Odense, onsdag 4. december

Løb

Vinder

Udgåede

V5-1:

2 Raket Skov

V5-2:

6 Sunny Boy Lavec

4, 8

V5-3:

11 Simoni's Natural

2

V5-4:

11 Above Every One

8

V5-5:

6 H R Arn

Gevinst for fem rigtige: 4485 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer