Danmarks stærkeste

V65: Ophoto Brogård storfavorit i landets hårdeste travløb

Bent Svendsen og Ophoto Brogård. (Foto: Lasse Jespersen)
Bent Svendsen og Ophoto Brogård. (Foto: Lasse Jespersen)

Det er Danmarks stærkeste hest, der skal findes på søndag i Stayermesteren. Løbet på 3400 meter køres på den krævende travbane i Aarhus. Tre en halv omgang på banen, der har et niveauforskel på over seks meter.

Stærke Ophoto Brogård bliver favorit i løbet. Den er meldt så perfekt, at den får 20 meter forspring i forhold teil Jeroboam, der kun har tjent 28.000 kroner mere end favoritten.

Han har mødt heste, der er meget bedre end dem her

Bent Svendsen kører favoritten, og man mærker tydeligt, at det er en hest, der betyder meget for træneren.

– Det er en hest, der har en utrolig motor. Den viste tidligt, at det var en hest, der var ud over det sædvanlige, men som unghest havde den problemer med stilen.

– Det var derfor, at den ikke vandt Derbyet. Den har levet på sin styrke og fight.

Ophoto Brogård er syv år.

– Den ligner meget mere en hest nu, og jeg tror, at den får flere topsæsoner, for den har aldrig været skadet, og den er aldrig blevet behandlet. Det er jo en hest, der har tjent over 700.000 kroner uden, at den har vundet nogen storløb. Den har fightet sig til det meste, siger Bent Svendsen.

Respekt i feltet
Han har taktikken klar til søndag.

– Vi har ventet på den her opgave, og Ophoto Brogård er klar. Hovene er perfekte, så han kan gå uden sko. Jeg mener, at han skal være totalt overlegen i det felt.

– Han har mødt heste, der er meget bedre end dem her. Nu er han blevet meget starthurtigt, så trods vores 40 meters tillæg, så vil jeg hurtigt køre frem.

– Han har så meget respekt i feltet, kuskene ofte slipper fronten til ham. De ved godt, at deres egne heste går træt. Derimod kan Ophoto sagtens vinde, hvis han kommer til at gå løbet udvendigt på førerhesten, siger Bent Svendsen.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG

Aarhus, søndag 9. december

V65-1: 4-1

V65-2: 5-6-9-3-2

V65-3: 6

V65-4: 9-2-1-4-11

V65-5: 5

V65-6: 6-8

100 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer