Stortrænere bakker op

Travligaen: Både Flemming Jensen og Steen Juul ser frem til de nye ligaløb

Flemming Jensen er Danmarks mest vindende travtræner i år. Han kommer med garanti til at dominere travligaen, når den for premiere i det nye år. (Foto: Lasse Jespersen)
Flemming Jensen er Danmarks mest vindende travtræner i år. Han kommer med garanti til at dominere travligaen, når den for premiere i det nye år. (Foto: Lasse Jespersen)

HJALLERUP (Ekstra Bladet): Danmarks to førende travtrænere, Flemming Jensen og Steen Juul, bakker op om Travligaen, der får premiere 4. januar i Billund. Den dag køres der løb i de to laveste ligaer, Liga IV og Liga V.

Det er selvfølgelig de forhøjede præmiesummer i de indledende løb og finalerne, der trækker.

Se også: Travligaen bliver guleroden Travligaen bliver guleroden

– Det er de løbsdage med de høje præmiesummer, som vi prøver at have vores heste klar til. Derfor bakker jeg selvfølgelig også op om travligaen, siger Flemming Jensen til Ekstra Bladet.

Han havde dog hellere set, at der hver uge kunne være løb i alle ligaer, men det er det danske hestehold p.t. ikke til.

Vigtig med sportslig udvikling

 

Steen Juul:

– Alle tiltag, der fremmer sporten er positivt. Vi lever af spil på heste, men det sportslige skal også følge med.

– Jeg bakker op i den udstrækning, at jeg har heste, der passer ind i løbene.

Ekstra Bladets travnyheder: ekstrabladet.dk/trav

TRAVLIGAEN

Liga I: Frit for alle.
Liga II: Præmiesum under 500.000 kroner.
Liga III: Præmiesum under 200.000 kroner.
Liga IV: Præmiesum under 100.000 kroner.
Liga V: Præmiesum under 50.000 kroner.

Point: I de indledende løb gives der 25-12-8-6-4 point.

Finaler
De 12 heste med flest point er kvalificeret til finalerne.
13. april Aalborg.
6. juli Aarhus.
12. oktober Charlottenlund.
14. december Charlottenlund.

Førstepræmier i finalerne
Liga I: Minimum 60.000 kroner.
Liga II-IV: 50.000 kroner.
Liga V: 40.000 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer