Jeg kører indtil den taber

V5 Nordic: Morten Juul vælger selv at sidde bag Pennyworth, der kan tage sejr nummer syv

Morten Juul og Pennyworth. (Foto: Lasse Jespersen)
Morten Juul og Pennyworth. (Foto: Lasse Jespersen)

Morten Juul overlader normalt sine heste til professionelle catchdrivere, men træneren har valgt at sætte sig selv bag Pennyworth (5 i V5-1).

Det har været en succes. Parret har vundet seks sejre og taget en andenplads i syv starter.

Med den statistisk vi har, så regner jeg da med en ny sejr

I eftermiddag forsøger de sig igen. Det sker i Charlottenlund.

– I begyndelsen var det lidt for sjovt, at jeg valgte selv at køre den. Nu er det bare blevet sådan, at jeg selv sætter mig bag den.

– Det gør jeg lige så længe, at den vinder. Det vil jo være ærgerligt at sætte en anden kusk på, og det så går galt, siger Morten Juul til Ekstra Bladet.

Han tror da også, at den gode fortsætter.

– Med den statistisk vi har, så regner jeg da med en ny sejr.

Lang skadespause
Pennyworths succesbølge strækker sig over ret lang tid. Hingsten er netop kommet tilbage efter en 11-måneders pause.

– Den brækkede et griffelben, og det tog noget længere tid end forventet. Den er ved at være tip-top igen efter den lange pause, og jeg tror da kun, at den er bedre med den seneste løb i kroppen, siger Morten Juul.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

EKSTRA BLADETS V5-FORSLAG

Charlottenlund, onsdag 11. december

V5-1: 5-2

V5-2: 3

V5-3: 5-8-9

V5-4: 4-2-6-5-7

V5-5: 5-6-11-3

120 kroner

SE EKSPERTKUSKENES V5-FORSLAG I EKSTRA BLADET ONSDAG

0 kommentarer
Vis kommentarer