Dansk topkusk sparket i ansigtet

Midt undet et løb på Åby-banen blev Flemming Jensen sparket ud af sulkyen

Flemming Jensen har i denne sæson kørt over 10 millioner præmiekroner hjem. Det er danske rekord. (Foto: Lasse Jespersen)
Flemming Jensen har i denne sæson kørt over 10 millioner præmiekroner hjem. Det er danske rekord. (Foto: Lasse Jespersen)

Torsdagens afslutning på travløbene i Göteborg fik en meget ulykkelig afslutning, da den danske travkusk Flemming Jensen blev ramt i ansigtet, da hesten han kørte, Checkpoint, sparkede ham i ansigtet.

Ekvipagen var langt bag feltet, da hesten galopperede. Den sparkede pludselig bagud og ramte danskeren i ansigtet.

- Hesten ramte Flemming Jensen under højre øje, der både svulmede op og blødte. Flemmimg var hele tiden ved bevidsthed, men han var lidt ør og tabte farven i ansigtet, sagde Åby-banens sportschef Jon Pedersen, som tog med den danske træner i ambulancen.

Se også: Så rundede Jensen 10 millioner

Flemming Jensen er Danmarks førende travtræner. Han er netop blevet den første danske travtræner, der runder 10 millioner kroner på en sæson.

- Flemming er o.k. Han er syet i ansigtet, men det er ikke alvorligt. Han kommer hjem fredag. Han så heldigvis at hesten ville slå, så han fik afværget, siger Tina Jensen, der er gift med travtræneren.

Takter røg også ned
Hesten Checkpoint løb op til det øvrige felt, og det førte til et sammenstød, hvor den svenske kusk Johnny Takter også røg af sulkyen.

- Johnny Takter slog armen, men ellers var der ingen, der kom til skade, siger Jon Pedersen til Kanal 75.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer