Kvart million til Stelton

V75: Den danske fireårige traver vandt Sølvdivisionens finale

Stelton og Jeppe Juel var bedste i årets sidste finale i Sølvdivisionen. (Foto: Kanal 75)
Stelton og Jeppe Juel var bedste i årets sidste finale i Sølvdivisionen. (Foto: Kanal 75)

Det blev ikke forgæves, at travtræner Jeppe Juel så stort på julen og drog til Stockholm for at starte den fireårige travhest Stelton.

For i Sølvdivisionens finale vandt hesten nemlig en kvart million svenske kroner. Dermed må julen alligevel være reddet for familien Juel fra Vindblæs ved Løgstør.

Med sejren understreger årets danske derbytreer, at den har potentialet til at være med i den allerhøjeste klasse. Det bliver spændende at følge hesten i næste sæson, når de sidste skridt mod Gulddivisionen og verdenseliten skal tages.

Trykkede luften af de andre
På Solvalla-banen fik Stelton en rolig indledning på løbet. Jeppe Juel havde frygtet at sidde fast i feltet, men det løste sig perfekt.

Med en omgang igen sendte Jeppe Juel sin hest frem, og så blev tempoet sat op. Stelton fik mindre og mindre skridt på vej mod mål, men danskeren rokkede i sulkyen og holdte dermed sin hest i gang.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer