Den sejr har jeg altid drømt om

V75: Sejren med Stelton var Jeppe Juels første på Solvalla-banen i Stockholm

Jeppe Juels første æresrunde på Nordens største travbane, Solvalla i Stockholm. (Foto: Kanal 75)
Jeppe Juels første æresrunde på Nordens største travbane, Solvalla i Stockholm. (Foto: Kanal 75)

- Jeg har drømt om at vinde på Solvalla-banen lige siden, at jeg var dreng.

Den danske travtræner Jeppe Juel sikrede en kvart million svenske kroner til sin far, da han 2. juledag om aftenen kørte Stelton til sejr i Sølvdivisionens finale. Men det var ikke kun penge beløbet, som gav sejren stor betydning.

Se også: Kvart million til Stelton

- Det var min første sejr på Solvalla. Det er lige som om, at banen har været forhekset for mig. Jeg tror, at jeg har over 10 andenpladser på den bane.

Jeppe Juel har vundet mange storløb, men han manglede en sejr på Nordens største travbane. Den bane, hvor Elitloppet bliver kørt sidste søndag i maj.

Femte sejr i træk
Det er netop et af de løb, som Jeppe Juel håber, at Stelton kan være med i.

- Den præstation, som hesten gik på Solvalla betyder i hvert fald, at odds ikke er blevet dårligere for, at han kommer til at klare sig i den europæiske elite.

Banen har været forhekset for mig

- Løbet blev helt fantastisk for os, men vi kom for langt foran konkurrenterne, og så begyndte at slappe af til sidst. Heldigvis lykkedes det mig at holde ham i gang, sagde Jeppe Juel om hestens femte sejr i træk.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer