Dansk sejr i italiensk derby

Jeanette Glud Hansens Red Rose America var bedst i det italienske hoppederby

Jubel efter Red Rose Americas sejr i det italienske hoppederby. Jeanette Glud Hansen (th.). (Privatfoto)
Jubel efter Red Rose Americas sejr i det italienske hoppederby. Jeanette Glud Hansen (th.). (Privatfoto)

Dansk travsport hentede i den grad triumfter 2. juledag.

I Stockholm vandt Jeppe Juel og Stelton en kvart million i finalen i Sølvdivisionen, men den kvarte million svenske kroner kan slet ikke løbe op til den gevinst, som amatørtræner Jeanette Glud Hansen hentede i Napoli.

Jeg bliver først rigtig glad, når pengene står på vor bankkonto i Danmark

Her blev det italienske travderby nemlig kørt, og i hoppernes løb, der var Red Rose America bare bedst. Den vandt løbet med halvanden længde. Enrico Bellei sad i sulkyen.

Hvornår kommer pengene
Sejren gav ejerne Jens og Jeanette Glud Hansen 92.000 euro - rundt regnet 685.000 kroner.

Nu bliver det så spændende, hvornår italienerne skipper penge til Danmark. Italiensk travsport er nemlig kendt for rigtig lange udbetalingstider.

- Det er dejligt, at det lykkes, men jeg bliver først rigtig glad, når pengene står på vor bankkonto i Danmark, siger Jens Glud Hansen til Travservice.dk.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

0 kommentarer
Vis kommentarer