Der er to danske heste med i Gulddivisionen i V75-spillet lørdag eftermiddag i Halmsted. For spillerne der 17 millioner at jagte i syverpuljen.
Der bliver givetvis store gevinster, hvis enten Neo Holmsminde (2 i V75-3) fra Steen Juuls stald eller Västerbo Paradise (3) fra nevøen Morten Juul kommer først i mål.
Bedste danske chance i løbet har Neo Homsminde.
– Hvis man garderer afdelingen med en fire-fem heste, så kan man godt tage Neo med, men for mig er det mest en pladschance, siger Steen Juul.
– Hesten har en god udgangsposition, og han er hurtig fra start. Jeg overlader de taktiske valg til kusken Thomas Uhrberg, siger Steen Juul, der melder om en hest, der gør det godt i træningen.