Sveriges bedste hest på de lange distancer, Maharajah, får lørdag i forbindelse med V75-spillet den sidste afpudsning inden verdens hårdeste travløb, Prix d’Amerique, i Paris sidst på måneden.
Efter en opvisning 2. juledag på netop Solvalla-banen, der igen er vært, bliver den svenske nationalhest storfavorit i V75-spillet.
Træneren Stefan Hultman var tilfreds efter den sejr, og kaldte det ligefrem hestens bedste løb nogensinde. Store ord om en hest, der har vundet 30 sejre og indløbet over 18 millioner kroner.
– Det virker til, at formen nu for alvor går mod top, og det ser godt ud inden lørdag.
– Vi skal altid have respekt for modstanderne, men på papiret er det altså en rigtig god chance, siger staldmand Tommy Berghagen til Kanal75.
Er sporet en fælde
Startspor otte kan bliver en fælde for storfavoritten.
– Derfra er der altid en risiko for trafikproblemer. Men hesten er i fin form og har passet træningen siden sejren 2. juledag.
Ekstra Bladet har Maharajah som sikker vinder.