Der er rigeligt at se til for de travspillere, der orienterer sig mod de udenlandske løb i weekenden.
Lørdag er der jackpot i V75-spillet. De tre gevinstpuljer bliver på over 67 millioner kroner i forbindelse med løbene på Bergsåker.
Alene syverpuljen kommer til at indeholde 39 millioner kroner.
Desuden bliver der udbetalt 9,3 millioner til de, der rammer seks rigtige, og 18,6 millioner til deling mellem rækker med fem rigtige vinderheste.
Jackpotpuljen kommer meget belejligt til Bergsåker-banen. Den nordsvenske bane har ry for at udløse store gevinster.
Juul tager lyntoget med til TravligaenAmaru Boko, der for to uger siden vendte sejrende tilbage efter en skadespause, bliver Ekstra Bladets topkandidat som sikker vinder.
Det er en starthurtigt hest, der kan komme til at styre løbet fra start til mål.
– Hesten var rigtig fin senest, og jeg kan ikke tro andet, end at den går reelt frem med det løb i kroppen, siger træner og kusk Robert Bergh.
Verdens hårdeste løb
Søndag mødes verdenseliten på Vincennesbanen i Paris.
Her gælder det verdens hårdeste travløb, Prix d’Amerique. Også her kan danskere spille med.
De er med i verdens hårdeste løb