Det var ikke bare på travbanen, at Danmarks mest vindende travkusk, Birger Jørgensen, oplevede succes onsdag.
Han vandt selv det ene af de fem V5-løb på hjemmebanen i Aarhus, og samtidig satte han igen fem rigtige i sit forslag i Ekstra Bladets V5 Ekspertkuskene.
Det var anden gang i år, at han ramte i plet, og de 120 kroner voksede til 1860 kroner hen over de fem travløb.
Ekspertkuskenes V5-tipsRamte vinder til odds 29,32
Selv om Birger Jørgensen fik hjælp af nogle storfavoritter, så han som en af de få Randi Bjerregård med vinderchance. Den gav i alene i vinderspillet et odds på 29,32.
V5 Ekspertkuskene er i Ekstra Bladet hver onsdag - og desuden kan man se de tre eksperters tips i Ekstra-området på ekstrabladet.dk.
Tv: Tæt på styrt i AarhusHver uge giver tre kuske sit bud på en V5-bon til onsdagens fælles nordiske pulje. De forslag er altid på 120 kroner. Birger Jørgensen har givet fire forslag i år, og de i alt 480 kroner har spillet 2807 kroner hjem. En tilbagebetalingsprocent på 584.
Birger Jørgensen vandt selv med Tullamore G K. Den havde han i første omgang ikke på sin kupon, men da Tristan Østervang udgik gik Tullamore G K ind som reserve.
Ekstra Bladets tipper ramte også
Også Ekstra Bladet havde V5-succes i Aarhus.
Der var godt nok kun fire rigtige på avisens lille V5-forslag - også til 120 kroner. Her manglede netop Randi Bjerregård. Den var dog med på det store V5-forslag til 504 kroner - og de spillere, der spillede det fik altså også 1860 kroner.
Satsede 50.000 euro i et travløb og vandt!